|
Som de fleste andre virksomheder her i Padborg-området er kontoret internationalt orienteret, og vi arbejder både for udenlandske klienter, som har brug for hjælp i Danmark og danske klienter som har brug for hjælp i udlandet.
Vi servicerer såvel erhvervsvirksomheder som privatpersoner med tilknytning til lokalområdet, men også virksomheder og personer udenfor lokalområdet, som ønsker at trække på vor internationale erfaring og ekspertise.
Vores målsætning er at yde Deres virksomhed eller Dem personligt en kvalificeret, effektiv og personlig service indenfor de grundlæggende juridiske områder til en gennemskuelig pris. Vi tilbyder Dem et overslag over de omkostninger, der er forbundet med en konkret opgave, forud for opgavens udførelse.
Vi lægger vægt på effektivitet i sagsbehandlingen, således at sagerne ikke trækker unødvendigt ud.
Skulle De kontakte os med en opgave, som ligger udenfor vores ekspertise, har vi et godt kontaktnet til såvel danske som udenlandske advokater, således at en opgave altid vil blive løst på bedst mulig måde.
|